Opdatering på helikoptertransport af patienter med mistanke om slagtilfælde

The impact of a physician-staffed helicopter on outcome in patients admitted to a stroke unit: a prospective observational study

Resume©

Blodprop i hjernen er en potentielt livsforandrende og dødelig begivenhed, der opstår når kompromitteret iltforsyning på grund af enten blødning (hæmoragisk slagtilfælde) eller et blokeret kar (iskæmisk slagtilfælde, den mest almindelige) medfører celledød i hjernen. Da hvert minut tæller for at minimere risikoen for varig skade på hjernen, er tidlig diagnose og initiering af behandling kritisk. Trombolyse er førstevalg ved behandling af iskæmisk slagtilfælde og har vist sig at være forbundet med forbedret prognose, forudsat at behandlingen påbegyndes inden for et smalt tidsvindue på 4,5 timer efter symptom debut.

Udvælgelsen af ​​egnede kandidater til trombolyse kræver specialiseret neurologisk vurdering og skanning, hvilket i Region Sjælland kun tilbydes på Sjællands Universitetshospital Roskilde. Dette understreger behovet for optimeret præhospital vurdering og rettidig transport af berørte patienter, og en helikopter kan muligvis sikre hurtig transport af disse patienter og fremme adgangen til trombolytisk behandling.

Mange patienter oplever dog stadig midlertidige eller permanente mén efter et slagtilfælde og tilbagevenden til arbejdsmarkedet, kan være et centralt mål i rehabiliteringen for patienten, men også for at reducere den sociale byrde for samfundet.

I maj 2010 blev den første danske akutlægehelikopter (ALH) implementeret som en del af det præ-hospitale beredskab i den østlige del af Danmark. Formålet med nærværende studie var, at undersøge effekten af transportform på dødelighed, funktionsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet hos patienter, der blev indlagt med henblik på trombolyse på Sjællands Universitetshospital Roskilde, de første 3 år efter indførelsen af ALH. Opfølgningsperioden var op til 5.5 år efter indlæggelse. Hypotesen var, at patienter transporteret med ALH, ville have reduceret langtidsdødelighed sammenlignet med patienter, der blev transporteret med ambulance.

Resultaterne viste, at blandt de 1068 patienter der kunne inkluderes i studiet, blev 916 transporteret med ambulance og 152 med ALH. I alt blev 702 patienter (66%) diagnosticeret med slagtilfælde efter indlæggelse, heraf blev 36% af  ambulance patienterne og 38% af ALH-patienterne trombolyseret.

Patienterne var sammenlignelige i forhold til køn, arbejdsmarkedstilknytning (ved baseline) og arbejdsevne (ved baseline). En højere andel af ALH-patienterne blev diagnosticeret med slagtilfælde ved ankomst til hospitalet, sammenlignet med ambulance patienterne (76% vs. 64%, p = 0,005) tydende på bedre triage (præhospital vurdering) i denne gruppe. En sub-gruppe analyse af patienter der endte med at modtage trombolyse, viste at disse endvidere var sammenlignelige i forhold til modified Rankin Scale (mRS) score ved baseline og National Institute of Health Stroke Scale før behandling.

Der var ingen signifikante forskelle mellem ambulance og ALH-patienter i den primære analyse af langtidsdødelighed: 9,04 per 100 person-years at risk (PYR) (ambulance) mod 9,71 pr. 100 PYR (ALH), justeret incidence rate ratio (IRR) = 1,09 (CI 0,79-1,49, p = 0,60), og ej heller i den sekundære analyse af 30 dages dødelighed: 7,4% Mod henholdsvis 7,9% hos henholdsvis ambulance og ALH-patienterne; Justeret odds ratio (OR) = 1,02 (CI 0,53-1,96), p = 0,96). Både tid fra første lægekontakt til ankomst til hospitalet (60 min (ALH) mod 50 min (ambulance), p <0,0001), samt transportafstand (97 km (71-134) vs 63 km (46-73 ), P <0,0001) var signifikant højere i ALH-gruppen sammenlignet med ambulance-gruppen.

I analyserne vedrørende forekomsten af ​​nedsat arbejdsevne efter indlæggelse, tid på overførselsindkomst efter indlæggelse, andel på førtidspension 2 år efter indlæggelse, samt funktionsevne efter 3 måneder (målt ved mRS score), var der heller ikke signifikant forskel mellem de to grupper.

Konklusionen blev derfor, at der ikke kunne påvises nogen væsentlig fordel ved helikoptertransport af patienter med mistanke om slagtilfælde og som indlægges med henblik på trombolyse, med hensyn til dødelighed, funktionsevne eller tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det forekommer dog rimeligt at hævde, at fordi ALH opererede i stadig mere fjerntliggende dele optageområdet, sammen med den observerede forbedrede triage, at implementeringen af ALH alligevel kan betragtes som en succes.

Link: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5322627/pdf/13049_2017_Article_363.pdf