Brev fra den nye formand

Kære flyve- og dykkermedicinske medlemmer!

Ved nylig overstået generalforsamling blev den gamle bestyrelse takket på behørig vis for arbejdet de forgangne år og ny bestyrelse er indvalgt. Den nye bestyrelse har konstitueret sig og det er mig en fornøjelse at kunne præsentere denne slagkraftige bestyrelse som er en kombination af ungt energifyldt blod og gamle erfarne folk indenfor flyve- og dykkermedicinen. På hjemmesiden ses oversigten over bestyrelsesmedlemmerne. Læs mere her.

Den nye bestyrelse har allerede et par meget spændende møder at byde på og et af møderne er lige om lidt! Det er lykkes os her lige før den forestående sommer at få stablet et superinteressant møde på benene hos Falck med emnet:

Medicinsk assistance på rejsen

Falck Huset, Sydhavnsgade 18, 2450 København, den 14. juni Kl 17:30 – 19:30

– Hvordan ser markedet og sygdomsbilldet ud samt hvordan fÃ¥r vi folk hjem
af Thy Andresen, Medicinsk Direktør Falck Global assistance
– Hjemtransport af neonatale og børn
– Udfordringer i forhold til destinationer, diagnoser og flytransport
af Simon Trautner, Overlæge, ph.d., speciallæge i pædiatri, specilist i neonatologi. Rigshospitalet.

Tilmelding til medlemsmødet foretages via hjemmesiden (her) og er nødvendig idet også læger udenfor selskabet inviteres. Der bydes desuden mad og drikke.

Derudover er det os en stor glæde og fornøjelse at kunne invitere selskabets medlemmer til møde igen allerede d. 4. september, idet det er lykkes os at fÃ¥ vores æresmedlem Peter Norsk, NASA til Danmark for at fortælle os lidt om de forestÃ¥ende amerikanske Mars-missioner med titlen “Tilbage til Maanen efter 50 aar og derefter til Mars: Hvordan – og hvad med helbredet?” Der tilgÃ¥r selskabets medlemmer mere herom senere.

Sluttelig kan vi glæde os over at vores logo nu er genoptegnet. Det er Hanne og Mogens Kornum der har stået for dette. Logoet er tro mod det tidligere logo samtidig med at være i et format der egner sig til nutidens højtopløselige skærme. En kæmpe tak til dem for dette!

Vi forsøger at få et overblik over medlemmernes mailadresser (som nok ikke er helt opdaterede). Hvis nogle af jer opdager at jeres mail er forkert eller en god flyve-dykkermedicinsk kollega savnes, må I meget gerne informere os herom på kontakt@dfdms.dk.

Med venlig hilsen
Mads klokker
Formand